skjold

2. division onsdag den 23. april 2008 Holbæk - Skjold 2-3 (2-0)

Kampreferater
25. april 2008 - 14:25 af: Frank Olsen

Ifølge turneringsreglementet giver en sejr 3 point. Og det gjorde denne kamp så for Skjold. Men der er også kampe som giver mere end 3 point.

Skjolds holdopstilling:  Christian Jønsson ? Mikkel Elvekjær ? Zadock McWere ? Theo Katergaris ? Lasse Dahl ? 
Michael Jørgensen  ? Peter Hasselgren ? Lasse lauth ? Rasmus Sørensen.

Målscorere for Skjold: Lasse Lauth (51) ? Rasmus Sørensen (69) ? Lasse Dahl (81).

Moralens sejr
Ifølge turneringsreglementet giver en sejr 3 point. Og det gjorde denne kamp så for Skjold. Men der er også kampe som giver mere end 3 point. Nemlig kampe som er med til at forstærke holdets moral. Og en sådan kamp var dette i højeste grad. Og det er godt for fremtiden.

Fremrykket kamp
Dette var en fremrykket kamp, idet den først skulle være spillet i den kommende weekend. Grunden kender jeg ikke, men det kan være af frygt for at tribunen på Holbæk Stadion ikke kunne holde så længe!
I det hele taget bærer Holbæk Stadion og dets faciliteteter præg af forrige århundrede ? og lidt til. Klubben havde sin storhedstid i 1970`erne, hvor de spillede i 1. division (landets bedste række), og var i pokalfinalen i 1975. Store billeder og plakater i klubhuset dokumentere dette.

Holbæk Stadion
Som sagt er tribunen en trætribune med træbænke, som man ellers kun ser på egnmuseerne ? på billeder. Tribunen på Østerbro er i absolut topklasse sammenlignet med dette.
Men man skal ikke fratage dette stadion en vis hygge, og da de fleste lokale tilskuere så ud til at have en fortid som tilskuere i forrige århundrede, er det vel nærmest et nostalgisk gensyn, når de kommer til hjemmekamp her.
Én ting var bestemt ikke fra storhedstiden i 70`erne ? nemlig stadionpølsen. For på den tid ville man aldrig have tilsat karry til en af de mest traditionelle egnsretter i Danmark. Jeg skal ikke i dag uddele pølsebrød som bedømmelse. Men ned kom den, og sulten var stillet. Så nu var kun sulten efter at se en god Skjoldpræstation til stede.

Ikke værd af skrive (hjem) om

Man kan vel næppe tale om at Skjold blev ?taget på sengen?, i en kamp som startede kl. 19.30. Men det virkede ikke som om Skjoilds spillere psykisk eller indstillingsmæssigt var til stede i 1. halvleg.
Det betød at det meste af spillet blev overladt til Holbæk, som på flot vis spillede bolden rundt og fik skabt en del chancer. Men altsammen kun fordi Skjolds spillere ikke sad tæt nok på modstanderne, og ikke var agressive nok.
Skjold forsøgte med tålmodigt spil i bagerste rækker at lokke Holbæk frem på banen. Det lykkedes ikke, og hver gang bolden blev spillet længere frem på banen løb det hele ud i sandet, og Holbæk kunne starte et nyt angreb. Kun i de få tilfælde hvor bolden blev spillet direkte frem til hurtige Lasse Lauth, og altid farlige Rasmus Sørensen, opstod noget som kunne minde om en mulighed.
Men mere blev det ikke til fra Skjolds side i 1. halvleg, hvor Skjolds chancer kunne tælles på en lillefinger (uden negl)!
Holbæk fik ikke scoret på nogle af deres store åbne chancer, men fik scoret 2 mål på riposter efter redninger af Christian Jønsson. Ærgerlige mål, men det var bestemt ikke uretfærdig at Hobæk kunne gå til pausen med en føring på 2-0.
?Vi kan vinde!?
Og det var bestemt ikke med de største forventninger at man så frem til 2. halvleg. Og da Kaj fik et kraftigt hosteanfald efter at have spist Holbæks kantines udgave af en slidt rågummisål ? en ostemad, så det ikke ud til at blive Skjolds dag.
Træner Palle Olsen gjorde naturligvis sit bedste i pausen for at peppe spillerne op, og fortalte rent ud til spillerne: ?Vi kan vinde denne kamp?.
Men det så svært ud.

2. halvleg
Men Kaj kom sig over sit hosteanfald, og Skjolds spillere var fra 2. halvlegs start betydelig mere motiverede, og indstillet på at yde en god indsats. De sad tættere på Holbæks spillere, hvilket slog meget af deres spil i stykker, og efterhånden begyndte Skjolds spil også at fungere. Ikke mindst hjalp det at Nikolai Iversen i pausen fik byttet om på sine 2 støvler som han åbenlyst havde fået taget forkert på i 1. halvleg. Og han gjorde det i 2. halvleg så godt at han efter kampen måtte skrive op til flere autografer til lokale fans. Så har han også prøvet det!
Og modet steg et par grader da Lasse Lauth på en aflevering over en halv bane kunne løbe fra Holbæks forsvar, og let kunne sende bolden forbi en fremstormende målmand, og i mål Da vaktes håbet om at denne kamp alligevel kunne give point til Skjold.
Det betød et pres fra Skjolds side. Baseret på godt spil og chanceskabende afleveringer. Et udtryk for dette pres var et angreb som gav 6 hjørnespark i træk til Skjold. Hver gang med gode chancer til Skjold, men de blev alle afværget af Holbæks forsvar.

Rasmus udlignede
Rasmus Sørensen har vi desværre set alt for lidt til her i foråret, da han på grund af skader har måttet sidde udenfor i mange kampe. Men at han er en målfarlig herre kan der ikke herske tvivl om. Hvem husker ikke hans 2 mål mod Roskilde? Ja det er der jo desværre nok mange som ikke gør, for opbakningen til Skjolds udekampe er jo ikke imponerende.
Og igen i dag var han på pletten. Han fik en aflevering fra venstre side, som han tog ned, drejede omkring, og sendte sikkert i mål.
Da var der spillet knap 25 minutter af 2. halvleg, og Skjold havde udlignet til 2-2.

Op ad bakke ? ned i en Dahl!
Skjolds pludselige opblomstring havde sin tydelige virkning på Holbæks spillere, og deres placering i rækken ? lige over nedrykningsstregen ? skinnede nu klart igennem. De blev usikre, og Skjold havde initiativet i de næste 10 minutter.
Men det førte ikke til scoringer, og langsom kom Holbæk igen ind i kampen, og fik skabt nogle farlige chancer ? de fleste skabt fra højre side, hvor Theo Katergaris havde nok at se til. Men godt forsvarsspil, et par gode redninger af Christian Jønsson, og lidt held, betød at Holbæk ikke fik scoret.
Da der der manglede ca. 10 minutter af kampen fik Skjold tilkendt et frispark lige uden for Holbæks straffesparksfelt. Flere Skjoldspillere tog opstilling for at kunne sparke. Imellem dem var Lasse Dahl. Jeg må indrømme at jeg i mit stille sind håbede at det ikke blev ham, da jeg før har set ham sende lignende muligheder over mål.
Men det blev Lasse Dahl der sparkede, og bolden klistrede sig ind i nærmeste øvre målhjørne, flot sparket hen over muren. Et fantastisk flot mål, som ville have været vist utallige gange på landsdækkende TV, hvis det var sket i en superligakamp. Men jeg måtte nøjes med at lagre den på min egen personlige harddisk, og der vil den stå længe uden at blive slettet. Flot Lasse.
Et fantastisk flot mål som bragte Skjold foran med 3-2. Og så behøver jeg jo ikke at give udtryk for min opfattelse før sparket, og kunne da slet ikke forestille mig at skrive om det på hjemmesiden. Så glem det.

Med nerverne udenpå
På traditionel vis satte Holbæk i de sidste 10 minutter et pres ind på Skjold, med håb om at kunne udligne. Det betød flere farlige situationer, og særlligt til allersidst i kampen sad nerverne helt uden på tøjet, da Mikkel Elvekjær i betænkelig nærhed af straffesparksfeltet tacklede en modstander. Han fastholdt efter kampen at ?der ikke var noget at komme efter?. Og heldigvis havde kampens dommer samme opfattelse af situationen.

Så Skjold kunne forlade banen med en sejr på 3-2. Og det var flot.

Næste kamp
Så det var naturligvis glade Skjoldspillere, trænere m.v., der i omklædningsrummet kunne falde hinanden om halsen, og med en stemmekraft som var imponerende, kunne skråle sejrssangen udover det meste af Holbæk.
Formanden var så glad at han gav en kasse øl. Og her kunne man konstatere at ikke alene varer julen helt til påske, men påsken varer også til alle påskebryggene er drukket! Men forhåbentlig har han fået dem på tilbud.
Således beruset ? for mit vedkommende naturligvis kun af glæde ? kunne jeg forlade Holbæk Stadion.
Næste kamp er på udebane ? nemlig lørdag den 3. maj kl. 15 mod B 93. Her har vi jo revanche til gode. Men efter dagens præstation i en udebanekamp, skulle det vel ikke være noget problem at vinde over B 93? De ligger trods alt langt under os i tabellen!

Vi ses

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar