skjold

Gode oplevelser i sæsonen med vores ungdomshold

BK Skjold Nyheder
16. oktober 2007 - 12:00 af: Jim Davidsen

Vores allesammens Jim, filosoferer over den forgangne sæson. Oplevelser af forskellig karakter med de ungdomsholdhold, som han følger uge efter uge, har fået klubbens trofaste webskribent og fotograf Jim Davidsen til at skrive denne fine opsummering.

Med ynglingenes kamp på Klosterbanen i lørdags, sluttede ungdommen sæsonen for denne gang, bortset fra at 1, junior skal spille to puljekampe, dem jeg vil jeg naturligvis også dække med referater og billeder, men ellers er det slut for denne gang. Jim Davidsen

Mit favorithold FREM har også nogle kampe tilbage, så helt slut med at se fodbold i år er det heldigvis ikke.

At gå til fodboldkamp er som at læse en bog for første gang eller høre en ny CD, man ved ikke hvad det ender med, eller hvad man går ind til, og sæsonen har som altid været en blanding af både godt og skidt, men med de positive ting i klart overtal, og med 1. junior triumf i pokal semifinalen mod B93 som det store højdepunkt.

Men også den gode indsats i finalen mod Hvidovre er værd at nævne.  Sæsonen har budt på sjove ting. Pelle fra 1. lilleput blev den første spiller, jeg oplevede score i begge ender i den samme kamp.

Orhan fra 1. ynglinge blev den første målmand, jeg oplevede i målscorerens rolle. Kasper T fra 1. drenge var skadet fra starten af efteråret, da han endelig kom på banen igen, scorede han på sin første boldberøring, og sådan kunne jeg blive ved.

Så tak til både 1. lilleput, 1. drenge. 1. junior og 1. ynglinge, for uforglemmelige fodboldoplevelser, jeg elsker jer alle sammen.
Til sidst tak til alle forældre og andre for nogle hyggelige stunder på sidelinien og på gensyn i 2008.

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar