skjold

Nederlag til U16 drenge i regnvejrs kamp

Kampreferater
16. juni 2008 - 15:17 af: Jim Davidsen

Lørdag eftermiddag skulle U16 drenge møde Lyngby, og jeg skulle for sidste gang her i foråret overvære en fodboldkamp.

Skjold-Lyngby 2-4
Målscorer
0-1
1-1 Mikkel D
1-2
2-2 Lauge
2-3
2-4

Lørdag eftermiddag skulle U16 drenge møde Lyngby, og jeg skulle for sidste gang her i foråret overvære en fodboldkamp.
Lyngby chokstartede, der var kun spillet fire minutter af kampen da de fik scoret, og de kom til flere afslutninger og Rune i målet måtte finde nogle redninger frem, Skjold begyndte af komme frem på banen uden at det dog blev rigtigt farligt. Efter 20 minutters spil tog Lawson et godt ryk op af banen, han slog et indlæg, og det endte med at Mikkel D fik flugtet bolden i op målhjørnet til udligningen. Så begyndte det at regne ret kraftigt, og der skete ikke det helt store foran de mål resten af halvlegen, det var dog Lyngby, der havde de fleste kvalificerede afslutninger.
Fem minutter inde i 2 halvleg fik Lyngby en god mulighed, men der blev afsluttet tæt forbi målet. Stadig synes vejrguderne vi trængte til et bad, så ind i mellem blev der lukket op for bruseren foroven. Mads fik en god aflevering fra Lauge, men han tøvede lidt for længe med sin afslutning og bolden endte i sidenettet. Efter et kvarters spil fik Lyngby så scoret efter at Skjolds forsvar var blevet spillet fuldstændigt tyndt.  Fem minutter senere fik Mads sendt Lauge afsted mod målet, og han scorede sikkert til udligningen, og gav Skjold tro på point i denne kamp. Men lidt senere havde Skjolds forsvar problemer med at få bolden sparket væk, og det udnyttede Lyngby til at score, og i kampens døende sekunder fik de scoret endnu engang. Resultatet betyder at U16 drengene slutter foråret sidst i deres række.
Skjolds hold
Rune
Iler-Mikkel M-Phillip-Lawson
Nicolai-Mikkel D-Valbon-Nicklas
Lauge-Mads
Indskiftet
Rantala-Lucas-Asbjørn

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar