Skjold-Hvidovre 0-2
Lørdag formiddag bød på en tur til Ryparken til U14 drengenes kamp.
Hvidovre var tæt på en chokstart, der var kun spillet to minutter da de fik headet tæt forbi målet, og Hvidovre havde en del angreb, men Skjolds midterforsvar med Kasper P og Mikkel stod godt kampen igennem, og havde godt styr på Hvidovres frontløbere, også de to backs Tobias og Alexander gjorde rigtigt godt. Skjold havde en del angreb men det blev ikke rigtigt farligt. Simon fik taget et godt ryk på venstre kant, men hans afslutning gik i sidenettet. Gustav sendte et hjørnespark ind i hovedet på Kasper P, men han headede tæt forbi den ene stolpe. Hvidovre fik en ny god mulighed, men Jonathan fandt en god redning frem.
I 2 halvleg var Skjold mest i boldbesiddelse, men stadig det blev ikke farligt. Christian fik en god mulighed, men hans egen med spiller Yussuf kom i vejen for afslutningen. Gustav sparkede et frispark, det endte med at Kasper P fik afsluttet, men Hvidovres målmand fik klaret. Lidt senere fik Kasper P sendt Yussuf afsted med en friløber, men han misbrugte den gyldne mulighed, ved at skyde forbi målet, efterfølgende udnyttede Hvidovre en hurtig contra til at score. Et par minutter senere sendte et brag af skud på den ene målstolpe. Nogle minutter senere stod en Hvidovre helt fri og så var der scoret igen. En del mente, der var off-side, det kunne jeg ikke afgøre fra min position på linien. Skjold prøvede en offensiv til sidst, det gav en mulighed til August, men han skød forbi målet. Skjold havde fortjent bedre i denne kamp, men man kan ikke vinde en fodboldkamp når man ikke udnytter sine chancer.
Skjolds hold
Jonathan
Tobias-Mikkel-Kasper P-Alexander
Simon-Kasper T-Gustav-Jacob
Daniel-August
Indskiftet
Christian-Yussuf