Fredag skulle 1. drenge spille i Skovshoved, sidst jeg var i Skovshoved, regnede det ganske slemt, og drengene tabte efter en dårlig indsats. Denne gang var vejret meget bedre, men det var spillet på banen desværre ikke.
Skovshoved har ikke fået en god start på efteråret, de havde tabt deres tre første kampe og kun lavet et enkelt mål. 1. drenge havde fået en enkelt af deres skadede spillere klar, blot for at få en ny tilføjelse til skadelisten.
1. halvleg blev ret kedelig. Skjold spillede temmelig ideforladt og uinspireret, det var mest planløst sparkeri med lange bolde, men deres forsvar anført af en velspillende Rune, havde godt styr på Skovhoved frontløbere. Skovhoved havde heller ikke meget at byde på i det offensive, og viste hvorfor de kun har lavet et enkelt mål her i efteråret. Først efter et kvarter skete der noget, Christian fik lagt en aflevering til Mikkel men skød over målet.
Uheldene på 1. Drenge vil tilsyneladende ingen ende tage, et par minutter senere måtte Christian forlade banen med en skade, dette svækkede klart Skjolds offensiv. 10 minutter senere fik Michael affyret et godt skud, men bolden ramte overlæggeren, hvorefter Gustav sendte returbolden lige på målmanden. Lidt senere fik Skovshoved en mulighed, der lugtede fælt af off-side, men der blev afsluttet tæt forbi målet.
2. halvleg blev lige så kedelig, stadig meget planløst sparkeri og så intet organiseret fodboldspil. Skovshoved lagde ud med en offensiv og Johan måtte finde et par redninger frem. Skovshoved fik bolden i nettet, men målet blev annulleret for frispark mod Johan, til stor irritation for Skovshoved lejeren, der følte sig bortdømt. Et par minutter senere kom Skjolds eneste chance i 2 halvleg. Isa lagde en god aflevering til Nicklas, det bragte ham alene med Skovhoveds målmand, men målmanden fik klaret hans afslutning. Skovshoved fik et par muligheder mere, men igen var Johan på sin post, og for første gang i denne sæson holdt han målet rent. Så det blev ved nulløsning. Et rimeligt resultat af denne noget triste kamp.
Skjolds hold
Johan
Haroun-Rune-Youssuf-Michael
Gustav-Nicklas-Lucas-Tobias A
Christian
Mikkel
Indskiftet
Isa-Højer-Tobias L