Skjold-Slagelse 1-2
målscorer
1-0 Lauge
1-1
1-2
Lørdag var der tre kampe på programmet i Ryparken. Det startede med U16 drengenes kamp mod Slagelse og med et håb om at holdet endelig kunne komme på tavlen.
Det var kun spillet fem minutter da Rantala fik en god aflevering fra Mads, men han skød over målet. Slagelse virkede som et bedre organiseret hold. Nogle minutter senere fik de en mulighed på hovedstød, men bolden gik tæt forbi målet. Efter et kvarters spil kom Skjold så foran. Lauge tog et ryk ind i feltet og afsluttede og via den ene stolpen kunne bolden lige snige sig ind over stregen, Herefter havde Skjold deres bedste periode i kampen. Lauge fik lagt en god bold til Rantala men målmanden klarede hans afslutning. Slagelse kom dog til flere afslutninger men de ramte ikke målet, og Thrane havde et par gode redninger.
2. Halvleg blev med Slagelse som det spilstyrende hold. og Skjold var ikke rigtigt farlige i halvlegen. Tao sendte et frispark tæt over målet. Phillip fik en mulighed på hovedstød men igen forbi målet. Efter en halv times spil fik Slagelse et korrekt dømt straffespark, som de sikkert udnyttede. Dette fik Slagelse i offensiven og Thrane måtte finde flere redninger frem,men i kampens sidste minut fik Slagelse så scoret sejrsmålet, og Slagelses sejr var fortjent de var det bedste hold især i 2. halvleg.
Skjolds hold
Thrane
Tobias-Mikkel M-Phillip-Lucas
Nicolai-Valbon-Tao-Rantala
Mads-Lauge
Indskiftet
Nicklas-Louis-Asbjørn