I kø for det sociale
Her er et billede af Skjolds Old Boyshold, fotograferet i Københavns Idrætspark i 1983
Kig godt på dette billede for det viser noget helt særligt.

Ja, men er det ikke bare et billede af et tilfældigt Old Boyshold i Skjold? Et hold som der altid har været der igennem tiderne, hvor gamle afdankede spillere, i deres fodboldmæssige efterår, hygger sig med lidt fodboldspil?
Jo umiddelbart kunne det se sådan ud, men dette er noget helt andet ? nemlig et billede af sammenhold! . For her knapt 25 år efter mødes 8 personer fra dette hold fortsat til onsdagshygge og billard i Skjold. Så ud over at have holdt sammen i et helt fodboldliv, har de fortsat glæde ved at komme i Skjold, og sammen med nogle livslange kammerater, at hygge sig i et par timer. Og det synes jeg er helt enestående, i en tid hvor socialt samvær og sammenhold nærmest er fyord.
I onsdags mødtes holdet i vores ?nye? lokaler, og alle gav udtryk for det var en god løsning på det manglende klublokaleproblem, og bad mig om at rette en tak til alle de personer som har gjort dette muligt. Det er hermed gjort.

Næste onsdag vil vi alle mødes igen, og sådan vil det være hver onsdag indtil en gang hen i april måned. Og jeg mener at dette er noget som Skjold bør være stolt af, og bør værdsætte. For her er personer som igennem hele livet har ydet en indsats for Skjold. Og en klub med rødder tilbage tiden er nu ikke så dårligt funderet, når man skal tilpasse sig nutiden.
Nåh men jeg må gå nu ? det er min tur til at støde!