Turneringen
Det har været et hårdt efterår, for vores bedste damehold, i 3F Ligaen, dels har holdet, været meget hårdt ramt af skader, og så har resultaterne ikke været, helt som vi havde håbet.
Vi startede efterårssæsonen med en kamp på udebane mod Sønderjyske, optakten havde ikke været den bedste, da mange spillere kom sent hjem fra ferie, og derfor var holdet langt fra spillet sammen, og dette resulterede da også i et nederlag på 0 ? 3.
Herefter løb vi ind i flere af de hold som vi forventede, skulle være med til at kæmpe om nedrykningspladserne, Bla. Varde som vi møder 2 gange, med kun 1 point i udbytte, vores nederlag i Varde, var klart den mest negative indsats i dette efterår, meget ærgerligt da vi ugen før, havde været i Viborg, hvor vi fortjent fik 3 point med hjem, og alle sad med en fornemmelse af, at nu var vi kommet i gang.
Efter kampen i Varde, vidste vi alle godt at det ville blive meget svært i de komne kampe, da vi skulle møde et OB hold som var kommet godt fra start, og derefter Fortuna Hjørring, Brøndby samt Skovlunde både ude og hjemme.
I hjemmekampen mod OB, spiller vi en rigtig god første halvleg, men ligesom i de foregående kampe, bliver vi straffet hårdt i anden halvleg, det viser sig dog senere, at vi vinder kampen med 3 ? 0 da OB i mange kampe har benyttet en ulovlig spiller, bla. også i vores kamp. Vi tager da selvfølgelig de 3 point, men personligt, er jeg mere ked af det på Viborgs vegne, end jeg er glad for de 3 point. I bundstriden har Varde nu fået 6 point, vi selv har fået 3 point, og Viborg har ingen fået, hvis ikke der gennem dette efterår, var 3 DBU støttede klubber der havde kvajet sig, havde vi 3 klubber alle haft 4 point, og kunne se frem til en gyser i foråret, men nu er Viborg distanceret med henholdsvis 6 og 3 point, som de skal hente for at undgå nedrykning, ved så godt at OB ligger med nede i bunden, men er overbevist om at det bliver for en kort bemærkning, hvis de ellers kan holde sig til reglerne.
Op til de sidste kampe mod de store hold, valgte vi at ændre i vores spillestil, så vi havde langt mere fokus på vores defensiv, og fra kun at sparke bolden væk, og prøve at forhindre modstanderne i at score, har vi gradvist fået gang i vores offensive spil, og på trods af nederlag i de sidste kampe, viste holdet stor udvikling i disse kampe, og kan vi fortsætte denne udvikling i spillet, er jeg overbevist om, at vi nok skal samle de nødvendige point til at blive i rækken.
Samtidig tyder meget på, at vi får forstærket truppen, i forhold til efteråret, og samtidig bliver truppen bredere, og dette burde betyde mere kamp om pladserne, og større intensitet til træningen, og dette burde gøre os stærkere.
Pokalturneringen
I pokal var vores første modstander VLI, men de ønskede ikke møde os, så kampen blev vundet 3 ? 0 uden kamp. I næste runde var modstanderen Frem, og på en uklippet pløjemark i Frem vandt vi en sikker 4 ? 0 sejr, som burde havde været langt større.
Så var vi i kvartfinalen, hvor modstanderen var Sønderjyske i jylland, på trods af vi dårligt kunne stille et hold, lykkes det holdet at klare 0 ? 0 i ordinær spilletid, men kort inde i forlænget kom vi bagud 0 ? 1, og så var det tid til at satse fremad, dette evnede vi dog ikke og måtte tage hjem med et 0 ? 3 nederlag.
Årets Spiller
Når året nærmer sig sin udgang, er det også tid til afslutningsfest, og diverse hædringer, og årets dame spiller 2007 blev Louise Lind.
Indendørs stævner
Lørdag d. 15 / 12 deltog holdet i Københavns mesterskabet, og her blev holdet en suveræn vinder med lutter sejre. Finalen blev vundet med 5 ? 2 over Damsø.
Lørdag d. 26 / 1 ? 08 deltager holdet i DM, dette foregår på Fyn, nærmere bestemt i Otterup Hallerne.
Kommende kampe
Vores næste turneringskamp, er mod Viborg hjemme, søndag d. 30/3?08 kl. 13.00
Ellers kan holdet følges i følgende træningskampe.
| | | | |
| Søndag | 27 / 1 ? 08 Kl. 12.15 | Tårnby ? Skjold | Club Danmark |
| Torsdag | 31 / 1 ? 08 Kl. 18.30 | Skovlunde ? Skjold | Skovlunde |
| Søndag | 10 / 2 ? 08 Kl. 12.15 | Skjold - ??? | Club Danmark |
| Lørdag | 16 / 3 ? 08 Kl. 14.45 | Taastrup ? Skjold | Taastrup |
| Lørdag | 01 / 3 ? 08 Kl. 15.00 | Malmø ? Skjold | Malmø |
| Lørdag | 08 / 3 ? 08 Kl. 14.00 | Brøndby ? Skjold | Brøndby |
| Søndag | 16 / 3 ? 08 Kl. 14.00 | Skjold ? Husie | Club Danmark |
| Søndag | 23 / 3 ? 08 Kl. 13.00 | Slagelse ? Skjold | Slagelse |
Til sidst vil jeg på holdets vegne, takke alle jer som trofast har fulgt vores kampe
Håber at I og mange andre kommer igen i foråret, og hjælper os til de nødvendige point, så vi kan bibeholde vores rangering i 3F Ligaen.
Rigtig glædelig jul, samt lykkebringende nytår til alle