Klubnyheder
W1siziisijiwmtkvmdevmtcvmndiem9ibxlnef9uexriyw5uzxj3zwjzag9wlnbuzyjdxq?sha=2bfb4384996a0ab7

Fællesskab, oplevelser og dannelse

22. oktober 2018, 15.56

Efterårsferien har budt på ferie for nogle og klubaktivitet for andre.

To fodboldcamps blev det til for årgangene 2006 og yngre. De yngste havde to dage med god træning indendørs mens de lidt større var aktive tre dage på kunstgræsset i Fælledparken. Begge camps med gode oplevelser i et fællesskab på tværs af de normale grupper og årgange

Hele 2007 årgangen var for første gang på en fællestur til Esløv i Sverige. En tur der ligeledes gav anledning til en øget fællesskabsfølelse og nogle gode oplevelser.

2006 havde hele 3 hold afsted som alle havde nogle gode sportslige oplevelser samtidig med, at der ligger et stort dannende element  i sådanne fællesturer.

At netop det dannede element skal være aktuelt i vores aktiviteter blev tydeliggjort på U19 holdets tur til Madrid. Uheldigvis var der ikke forståelse for, hvad det vil sige at rejse i Skjolds navn og i et holdfællesskab. Når naboklager fører til et venligt besøg af politi, har vi i høj grad en opgave i at lære og danne de unge til at begå sig i de sociale rammer, et foreningsfællesskab kræver. De involverede har forhåbentlig lært at episoden, og i Skjold arbejder vi videre på at give oplevelser i fællesskab, samtidig med at vi påtager os en dannende rolle overfor vores børn og unge.

W1siziisijiwmtkvmtivmduvodrwcdgxdnfkyl9iamvtbwvzawrllmpwzziymi5qcgcixv0?sha=0c6755e1b4204ad9