Klubnyheder

Skjoldtrænere i Madrid

27. jan. 2017, kl. 15.27

I modsætning til de professionelle klubber som tager på tur med deres sponsorer har Skjold taget fat i vores vigtigste ressource, de frivillige trænere og ledere. En gruppe på 16 Skjold trænere og ledere har været på besøg i Madrid for at hente inspiration i gode fodboldoplevelser og diskussioner.
Det store arbejde de frivillige udfører med Skjolds mange børn og unge kræver at trænerne og lederne også føler sig værdsat og kan hente ny inspiration, så der hele tiden er overskud og engagement i det daglige.

Derfor var trænerne på besøg hos vores venskabsklub Moratalaz, der som Skjold har formået at opbygge et stort ungdomsarbejde på trods af en placering på begrænsede faciliteter. Her fik trænerne et godt indblik i Moratalaz’ metoder og klubliv.

Det var dog ikke kun på græsrodsniveau der blev hentet inspiration. Både storklubben Real Madrid og den lokale arbejderklub Rayo Vallecano åbnede dørene til deres imponerende træningsanlæg, hvor de kommende stjerner trænede og spillede kampe. Det absolutte topniveau blev der også tid til, da de fleste Skjoldtrænere var på plads på Bernabeu til Real Madrids hjemmekamp i La Liga. Enkelte valgte dog en anderledes oplevelse på Rayo Vallecanos hjemmebane, hvor den ene endetribune mangler til fordel for beboelsesblokke og hvor hjemmeholdets entusiastiske fans synger fra start til slut trods en nuværende placering i bunden af anden liga.

Med 4 dage i Madrid blev det interne netværk i Skjold styrket og trænerne fik tanket masser af energi til forårets arbejde i klubben.

Vi håber, at det var starten på lignende turer for flere frivillige de kommende år.

Du kan se flere fotos fra turen ved at gå ind i Skjold facebookgruppe:

https://www.facebook.com/groups/174501673554/?ref=...


16177680_1460362170642021_5716053008371870331_o.jpg

Klubnyheder
W1siziisijiwmtcvmdcvmdevnxhjog9imwr1yl9nb3rpb25zymfubmvyxze2mhg2mdauanbnil1d?sha=315d38019793091b