Klubnyheder

W1siziisijiwmtgvmdivmjgvmmx6cnfrdgjjcf9mzwfkzxjib2fyzf9iyw5uzxiucg5nil1d?sha=94b4e5dd8c5e1031

Godt nytår

29. dec. 2017, kl. 11.51

En lille nytårshilsen med ønsker om et godt nytår til alle i og omkring Skjold. Her kan du få et lille indblik i hvilken retning, vi arbejder på at Skjold skal tage, samtidig med et lille tilbageblik på de seneste år

Skjolds lange rejse mod at blive Danmarks bedste idrætsforening

I Boldklubben Skjold har bestyrelsen sat sig for at skabe en forening, der kan leve op til moderne menneskers krav til en idrætsforening. Ikke bare en forening, der er moderne, men en forening der stadig har Grundtvigs og Hal Kochs tanker om folkeoplysning og demokrati som fundament. Der dukker hele tiden nye organiseringsformer, foreningstyper og aktiviteter op og vort medlems- og klubbegreb bliver konstant udfordret af andre aktører. Det er vi i den traditionelle foreningsidræt nødt til at forholde os til. Vi er gode fortælle, hvad vi ikke er. – Men hvad er vi så, og hvorfor eksisterer vi? Vi er en forening med fodbold som kerneaktivitet. Det står klart i vores vedtægter og ses i vores aktivitetspalet. Vi ved også godt, at støtten fra kommunen ikke gives til os, fordi vi elsker fodbold. Støtten gives, fordi vi er en forening, og fordi vores arbejde er folkeoplysende. Det skal vi tage alvorligt, og det giver os en mulighed for at differentiere os i forhold til den kommercielle sektor og reelt adskille Skjold fra de fleste andre fodboldklubber. Skjolds beliggenhed centralt i København giver en situation, hvor faciliteterne på ingen måde er konkurrencedygtige med, hvad foreninger bare en lille smule længere væk kan tilbyde. Vi kan til tider være ved at opgive at organisere aktiviteter under så dårlige vilkår, men på den anden side har vi i kraft af vores beliggenhed nogle muligheder for at skabe noget unikt, som kun meget få kan gøre os efter. De muligheder har vi valgt at gå efter.

Fra druknet til genoplivet

Bestyrelsens arbejde startede for 8 år siden, da en mindre gruppe mennesker kom hovedkulds ind i bestyrelsen efter en tid med rod og kaos. Det viste sig dog hurtigt, at det ikke blot var lidt rod i organisationen og økonomien. Det var helt grundlæggende kaos. Ingen vidste, hvem der var medlemmer, og der havde ikke været systematisk opkrævning af kontingenter i to år. Medlemmer var der sådan set nok af. Det var bare ikke de mennesker, der stod på medlemslisten. Ubetalte regninger fyldte bordene, og fogeden kiggede forbi. Kommunens tilskud skulle tilbagebetales, forbundet skulle have sine penge og trænerne var faste gæster for at få deres tilgodehavende. Den tidligere ungdomsformand skiftede forening og tog mere end 100 børnemedlemmer med, da han gik ud ad døren. Vi startede fra bunden, men med mere end 1000 medlemmer, og de fleste fortsatte overraskende i foreningen. Der var ikke andet at gøre end at komme i gang. Vi ville ikke bare give op, og redningsarbejdet blev sat i gang. Mange overvejelser blev gjort, om ikke det bedste ville være at lukke foreningen, heller ingen rådgivere anbefalede at fortsætte. Men det er her, foreninger kan noget, som ikke ses andre steder. En selvopholdelsesdrift som kun foreninger baseret på frivillighed kan mønstre. Hele tiden båret af en tro på, at alle kreditorer nok skulle få deres tilgodehavender. Efter 3 år måtte vi erkende, at en officiel rekonstruktion med advokater og Sø- og Handelsretten var eneste mulige redning. Men ikke engang det var sikkert, og det krævede næsten det umulige. Et år, hvor alt blev sparet væk. Et år, hvor der blev gjort alt for at tjene penge. Et år med en leder som mere eller mindre boede på en sofa i klubbens lokaler, mens vi næsten hver weekend holdt arrangementer i lokalerne. Vi klarede det med en akkordordning som vel første og eneste idrætsforening, der er kommet helskindet gennem en retslig rekonstruktion.

Fremadrettet arbejde

Der var slået en streg i sandet, og nu skulle det gå fremad. Mange vil sikkert mene, at det var nu, der skulle udformes visioner, målsætninger, strategier og handlingsplaner. Sådan greb vi det ikke an. Vi har en retningsangivelse, vi arbejder med. Skjold har valgt at have ansatte på kontoret, men de frivillige udgør basen. Det er kun muligt at bevæge foreningen, hvis de frivillige har lyst til at være med. Et enkelt skridt ad gangen har været nødvendigt for at komme tættere på en hel og samlet forening efter den totale atomisering. Havde vi været en forretning, havde vi valgt den korteste vej. Det går ikke i vores forening. Hvis vi skulle til Paris kunne det være, at vi pludselig tog over Berlin, fordi nogle syntes, det kunne være spændende. Andre ville måske imens gøre et stop i Bruxelles. Det skal der også være plads til. Det går fint med vores filosofi. Vi er trods alt kommet tættere på Paris. Vi baserer Skjold på et ønske om at gøre en forskel i folks liv og være et lokalt samlingspunkt. Skjold vil afspejle Københavns diversitet og bygge på et stærkt demokratisk fundament. Lige fra start har der været enighed i bestyrelsen om, at Skjold skal:

· være Københavnerforeningen med mange medlemmer og spille en rolle i det danske idrætsliv.

· være kendt for innovation.

· forblive en medlemsdrevet forening.

· udvikle foreningsbegrebet til en 2025-udgave af folkeoplysningstraditionerne.

· bruge mangfoldighed og inklusion som nøglebegreber og vise, at det i praksis er en styrke. ·

arbejde på at styrke klubbens sociale og kulturelle arbejde.

· skabe oplevelser i forpligtende fællesskaber.

· arbejde på at udvide aktiviteterne ved at organisere projekter og aktiviteter, der understøtter fodbolden.

· altid have fodbold som kerneaktivitet.

· ikke etablere konkurrerende sportsgrene, men gerne idrætsaktiviteter som lægger sig op ad „Bevæg Dig For Livet“ (DGI og DIFs fælles visions-samarbejde om at få flere aktive).

Det sociale element har været en naturlig del af foreningens arbejde siden starten i 1915, hvor fundamentet blev skabt i arbejderboligerne i Brumleby. Den del vil vi gerne tydeliggøre for omgivelserne.

Digital generalforsamling

Vores fundament som folkeoplysende forening og vores ønske om at bygge på et stærkt fundament har ført til, at vi har haft vores første digitalt understøttede generalforsamling. Det har taget år at nå hertil. Der var ingen idrætsforeninger, vi kunne hente erfaring fra. Efter et par års søgen lykkedes det os at finde nogle almene boligforeninger, som havde gjort forsøg med digitalisering. Derfra tog det yderligere et par år og et par ekstraordinære generalforsamlinger, inden vi her i 2017 fik afholdt første udgave med digital afstemning. Med vores form for generalforsamling håber vi at kunne skabe større åbenhed og større engagement samt at få flere med. Processen løber en måned med mulighed for at komme med forslag, debattere samt stille op til valg, inden vi mødes til offline som vanligt. Selve generalforsamlingsmødet foregår med fremlæggelser og debat af forslag. Her er der ingen ændringer, men vi har ingen afstemninger på mødet. Alle valg og godkendelser foregår ved, at der sendes en digital stemmeseddel ud til alle medlemmer. Vores samarbejdspartner på valghandlingerne ved naturligvis godt, at det kræver nogle mails og sms-beskeder for at lokke flere med, så derfor får du og alle andre medlemmer info på passende tidspunkter. Virker det så? Ja, selvom processen absolut er i startfasen, kan vi alligevel tage en masse positive tendenser med videre:

· Vi fik 146 medlemmer til at stemme – en reel fremgang på 10 gange det normale deltagerantal.

· Vi fik 10 kandidater til 4 bestyrelsesposter – det er vist aldrig sket før. · Vi fik valgt en kvalificeret kasserer og intern revisor – ingen af posterne har reelt været besat i mange år.

· Der mødte 24 personer op til offline delen af generalforsamlingen – ca. Det dobbelte af normalen.

· Vi fik sat 8 forslag til afstemning – normalt kun forslag fra bestyrelsen når der ønskes vedtægtsændringer.

· Vi fik 15 indlæg til dialog i forbindelse med den digitale indledning til generalforsamlingen.

· De 15 indlæg blev leveret af 9 forskellige medlemmer, heraf kun et fra bestyrelsen.

Det må da siges at være en positiv start på den demokratiske proces, som skal udvikles de kommende år, så inddragelse og medansvar bliver naturligt i dagligdagen. Netop i tiden mellem generalforsamlingerne ligger den største udfordring. Kan vi blive bedre til at arbejde med inddragelse af medlemmerne, og kan vi lære vores frivillige trænere at arbejde med at synliggøre betydningen af et medlemskab i modsætning til et kundeforhold og samtidig bruge den demokratiske tanke i arbejdet samt arbejde med ansvarliggørelse af alle lige fra de yngste til de ældste? - Vi håber, du har lyst til at deltage digitalt eller analogt, når generalforsamlingen løber af stablen inden 31.3.

Sociale aktiviteter og samarbejder om udvikling af diversiteten i medlemsskaren

For at bevæge Skjold i den retning, vi ønsker, skal der mere til end fodboldkampe og vores forsøg på at score flere mål end modstanderne. Vi har sat en hel række af projekter og samarbejder i søen. Hver gang, der har været mulighed for et samarbejde eller projekt på vores område, har vi reageret. Det har også betydet, at langtfra alle idéer og tiltag er blevet til noget. Nogle gange må vi erkende, at foreningen ikke er moden, eller det, vi troede, var en god idé, viste sig at kræve flere ressourcer, end vi havde. Her er en liste med eksempler på projekter og samarbejder på det sociale område, som vi har kørende i øjeblikket:

· Flere partnerskaber om idræt for udsatte børn.

· Samarbejde med Mødrehjælpen om OCR-velgørenhedsløb for børn (OCR: obstacle course racing/forhindringsløb).

· Åben skole-samarbejder.

· Partnerskab med boligselskab om fodbold i lokalområdet.

· Idræt for 65+ m/k aldersgruppen.

· Samarbejde med handicaporganisationer om idræt for deres målgrupper.

· Fleksjobansat og jobpraktiksted, løbende aftaler med jobcentre om praktiksted for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

· Samarbejde med Kriminalforsorgen om aftjening af samfundstjeneste i foreningen.

· Samarbejde med institution om fodbold for unge med særlige behov.

· UNICEF-cup, et velgørenhedsarrangement og personaledag for FN-ansatte.

· Brobygning til de selvorganiserede gennem Åben Halprojekt, familie- og børneidræt uden tilmelding.

· Fast tilknyttet NA-gruppe (anonyme misbrugere) med ugentlig møde i klubben.

Disse aktiviteter alene skaber ikke et lokalt samlingspunkt. Der skal mere til. Skjold har derfor også en række aktiviteter, der skal udvide den kulturelle dimension i foreningen og skabe synlighed om foreningens virke over for borgerne i København.

Mangfoldighedsaspektet har bl.a. ført til invitation af skoleklasser til fodboldfilm og oplæg ved Pan Idræts formand om fodbold og seksualitet. Dette blev fulgt op med, at klubbens to 1. hold spiller i regnbuetrøjer under Copenhagen Pride. Her vil nogle måske sige, at det blot er et populistisk tiltag, men med flere muslimer blandt spillerne, som havde det svært med at tage trøjen på, gav det anledning til en god snak om accept af forskellighed, uanset hvilket mindretal vi taler om.

På det kulturelle område har vi lagt hus til adskillige foredrag, haft besøg af biblioteket for at gøre det mere interessant for fodboldbørn at læse, været medstifter af fodboldfilm-festivalen Shoot!

Vi har fået ikke-idrætsaktive pensionister ind til petanque og billard. Netop brugen af vores klublokaler er et af de områder, vi kommer til at arbejde med de kommende år. Ingen klæder om til træning, da vores baner ligger langt fra klublokalerne og tidens kultur ikke får børn og unge til at klæde om i klubben. Der er derfor ingen daglig brug af klublokalerne. Vi har således en idé om at skabe Idrættens Forsamlingshus fyldt med aktiviteter for forskellige grupper. I dag har vi pensionistgrupperne om formiddagen, vores idrætsfritidsklub om eftermiddagen og forskellige grupper om aftenen, men der er plads til meget mere. Vores tanke er at gøre det eventbaseret, så vi er sikre på, at der er tydelige målgrupper for arrangementerne på de forskellige aftener. I weekenderne har vi ind imellem taget de gamle „halballer“ op igen. Med udgangspunkt i vores egne unge har vi fået de 16-18 årige til at være arrangører med støtte fra de voksne.

Vi spiller fodbold og vi er mange

Der er altså mange muligheder for at udvikle Skjold, hvis vi vil. Jeg mener, at det er vigtigt for Skjold at arbejde med vores forenings særkende og udvikle på det. Vi har meget symbolsk Parken og FCK som nabo. Hvis vi forsøger at spille fodbold og træne efter samme principper som vores store nabo, er jeg temmelig sikker på, at vi vil blive en dårlig kopi og være den sikre taber i den konkurrence. Lad os i stedet arbejde for at blive Danmarksmestre i et spil, hvor vi selv sætter reglerne. – Uanset vores fodboldmæssige niveau for 1.herre og 1.kvinde kan vi sagtens have Danmarks bedste forening. De senere år har vi genskabt et selvværd i foreningen, så vi er begyndt at kunne gå med foreningslogoet fremme og vise det med stolthed. Derfor er vi mere end 2.000 medlemmer og har i det forløbne år kunnet smykke os med titlen som Årets Idrætsforening i København og samtidig i fuld gang med at videre udvikle vores forening både på og udenfor banerne.

Du er velkommen til at kommenterer nytårsbrevet og idéerne i Skjolds facebookgruppe: https://www.facebook.com/group...

Jeg håber, at du har lyst til at være med i 2018

Godt nytår

Mange hilsner

Jan, formand i Bk Skjold

Klubnyheder
W1siziisijiwmtcvmdcvmdevnxhjog9imwr1yl9nb3rpb25zymfubmvyxze2mhg2mdauanbnil1d?sha=315d38019793091b