Klubnyheder

​ Digital afstemning – generalforsamling i Boldklubben Skjold

2. apr. 2016, kl. 10.37

Der var lagt op til digital afstemning ved foreningens generalforsamling. På off-line delen af generalforsamlingen torsdag d.31.3. var der desværre uenighed om metoden og tolkningen af vedtægterne. Resultatet blev, at der kun skulle stemmes digitalt om formand, bestyrelse og intern revision jvf. §10 i vedtægterne.

Der blev stemt om øvrige punkter på mødet. Dette var imidlertidig ikke, hvad der var lagt op til inden mødet.
Bestyrelsen vil derfor indkalde til ekstraordinær generalforsamling for at præcisere vedtægterne, så vi fremover kan stemme digitalt om alle punkter, hvis det vedtages. Referat udsendes senere.
Til de digitale valg af formand, bestyrelse og intern revision stillede følgende op
Valg af formand:
Jan Sørensen.
Der var ikke opstillet andre.
Valg til bestyrelsen:
Bjarne Vennike
Jørgen Springborg
Der var ikke opstillet andre.
Valg af interne revisorer:
Martin Mørch
Henrik Ambjørner
Der var ikke opstillet andre
Da der ikke er flere kandidater, end der er pladser, giver det ikke anledning til at gennemføre en digitalafstemning.


Vi beklager forløbet og vil arbejde hårdt for hurtigst muligt at gennemføre den digitale generalforsamling i fuld udstrækning.
Referat af generalforsamlingen følger snarest.
Bestyrelsen i Skjold

Klubnyheder
W1siziisijiwmtcvmdcvmdevnxhjog9imwr1yl9nb3rpb25zymfubmvyxze2mhg2mdauanbnil1d?sha=315d38019793091b