skjold

medlemsmail - invitation til medlemsmøde

BK Skjold Nyheder
26. september 2011 - 14:50 af: Jan Sørensen

Så kommer der lidt nyt fra Skjold igen og vigtigst af alt invitation til møde om klubbens økonomi tirsdag d.4.10. kl.19.45 i klublokalerne.

Holdarrangementer
Jeres træner har fået besked på at det er muligt at samle holdet med eller uden forældre i klublokalerne til arrangementer. Det kan du også være med til at arrangere, snak med trænere hvis du synes der skal organisere et hold arrangement. kan I altid booke klublokalerne til holdarrangementer.

Bedre klublokaler
Apropos klublokaler så har vi lige sendt en ansøgning om tilskud til ombygning af lokalerne til kommunens klubhuspulje. Vi har søgt om ca 1,2 mill. og har fået hjælp til udformningen fra Købehavns Madhus. Forslag til indretning kan ses i den vedhæftede pdf.

Økonomi - lukning af Skjold?
Den dårlige økonomi fra årene 2008/2009 har tvunget bestyrelse til at arbejde for en akkordordning med kreditorerne. Det er er hårdt arbejde, men tvingende nødvendigt for at vi overlever som klub. Gælden er et resultat af manglende kontingent opkrævning/betaling og medfølgende mindre kommunalt tilskud, ialt en gæld der var på godt 2,5 mill. Det er meget for en klub som vores, og havde vi ikke været en forening, men virksomhed var vi lukket for længst. For at give alle størst mulig indsigt i situationen og mulighed for at være med til at løse udfordringen, vil bestyrelsen invitere dig til medlemsmøde tirsdag d.4.10. kl.19.45 med mulig lukning af klubben som eneste punkt på dagsordenen.

Vintertræning
Vintertræningstiderne er ikke klar endnu, da vi ikke har fået tildelt tider på kunstgræsbanerne endnu. Jeg er selvfølgelig godt klar over, at det er ved at være nu, at I har brug for at vide, hvornår I  skal træne gennem vinteren.
At det ikke er så nemt at give holdene træningstider kan illustreres med, at der først er ansøgningsfrist hos kommunen d.3.10. for ønsker om vintertid på kunstgræsbanerne. Det betyder, at vi først får tildelt denne vinters tider i november - ikke den bedste start på vintertræningen
Derfor starter vi med at fordele indetiderne så I kan komme i gang 1.november. Har du lyst til at hjælpe med at fordele tiderne til holdene, kan du sende en mail til mig.

Kvaliteten i fodbolden
For mig er det et højt prioriteret område, som vi må i gang med, så snart den økonomiske fremtid er faldet på plads.
Jeg ser det som afgørende, at vi får taget fat på emnet, så vi ikke skal blive ved med at opleve de enkelte hold som helt selvstændige, autonome enheder uden støtte og gode rammer i fællesskabet.
Jeg håber, du vil med være med til, at vi udvikler organisationen og indholdet for børnene og de unge i klubben. Derfor håber jeg, at du vil deltage når vi indkalder til møde senere på året.

Ind- og udmeldelser
Det er vigtigt, at du sørger for at melde dig ud af klubben, når du stopper. Det gøres ved at sende en mail til bkskjold@bkskjold.dk eller medlemskab@bkskjold.dk
Det er naturligvis også vigtigt at nye melder sig ordentligt ind ved at sende en mail til samme adresser, så vi undgår at der er spillere på holdene som spiller gratis.
For at ind- og udmeldelserne bliver noteret skal vi bruge en til at registrere dem i vores it-system. Det kan klares hjemmefra. Du skal kun registrere og slette medlemmer, - ikke bogføre eller opkræve, kun registrere og slette. Har du lyst til at hjælpe med denne vigtige opgave kan du maile til mig.

Løst og fast
I sidste uge sagde vi farvel til Charlotte, som har været i et "job forløb" på kontoret. Charlotte var en stor hjælp, og jeg håber også du oplevede det, som en service at have hende på kontoret.
Vi har også haft Christoffer fra U17 i praktik, hvilket bl.a. gav ham tid til at lave denne teaser for herrernes kamp på lørdag: http://www.youtube.com/watch?v=BjzxQRzU-pw

Og så skal du huske, at du kan være med til at gøre debatterne om skjold bedre ved at blive aktiv i klubben gruppe på facebook: http://www.facebook.com/groups/174501673554/

Jeg håber at se dig tirsdag d.4.okt. i klublokalerne

Mange hilsner
Jan
Formand
BK Skjold
0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar