Klubnyheder

W1siziisijiwmtkvmdevmtcvmndiem9ibxlnef9uexriyw5uzxj3zwjzag9wlnbuzyjdxq?sha=2bfb4384996a0ab7

Hvad skete der på seneste bestyrelsesmøde?

20. februar 2019, 23.40

Her kan du læse hvad bestyrelse snakkede om på seneste bestyrelsesmøde mandag d.4.2.2019

Deltagere: Jørgen Springborg, Poul Hansen, Philip Grøn, Bjarne Vennike, Frederik Bløndal og Jan Sørensen


Agenda

Generalforsamling

Vi skal have forberedt og fastlagt generalforsamlingen.

Off-line møde aftalt til d.28. marts med dirigent og revisor.

For at en levende generalforsamling forberede emner der kan lægges op som start på online forløbet. Forslag til temaer:

Socialpulje på X%, Entusiast/Basis, Spisning, Turer, Tøjpakke, Ligestilling, 1.hold hvorfor/hvordan

Beretning gøres klar til online offentliggørelse


Regnskab

Bogføringen klar og overladt til revisor. Ser positivt ud med pænt overskud, så vi fortsat arbejder i retning af at opbygge nødvendig likviditet og egenkapital.


Budget

Udarbejdes til fremlæggelse med justering ud fra 2018 regnskabet. Fortsat mål med mindre overskud


Udvikling af strategi for ønskerne om at være lokalt samlingspunkt

Enighed om at fortsætte arbejdet med at skabe en forening, der kan blive lokalt samlingspunkt bl.a. ved at skabe aktiviteter ved siden af fodbolden, der kan gøre Skjold mere interessant og spændende samt tilføre flere ressourcer.


Samarbejde med leverandører

Vi har en fornuftig aftale med Joma og har snakket med flere andre. Næsten alle sportsbrands og sportshandlere synes at være enige om at Skjold kan være en god forretning. Næsten alle brands har store begrænsninger på hvilke varer de vil sælge og ingen har endnu vist det store engagement i klubbens udvikling udover at ville sælge produkter. Det samme gælder forhandlere som ikke virker til at have samme interesse eller ressourcer til Skjolds udvikling som vi selv har.


Netværk

Der er en god dialog med en erfaren netværksfacilitator om opbygning af et erhvervsnetværk i Skjold. Skal det lykkes, skal vi have skabt det specifikke formål og fortælling der passer med Skjolds overordnede visioner og ikke blot en kopi af de utalige netværk der findes.


Orientering

Container, vi har fået støtte til udvikling af Skjold som mødested. I første omgang ved klublokalerne.

Cykling, De socialcykelture for 65+ gruppen er på lavt plus i vinterperioden, men ser ud til at blive en velbesøgt aktivitet til foråret.

Medlemstal, vi har optalt medlemstal for 2018 og er kommet meget tæt på 2400. Nemlig 2396 og har dermed endnu et år har tilvækst.

Brobold, et spændende projekt med fodbold på mindre baner. Et godt samarbejde med Nørrebro United og Vestia.

Fællesspisninger er kommet godt fra start med mellem 55-65 deltagere om tirsdagen.

Musik i lokalerne. Første musik arrangement er planlagt til august og det ser ud til at vi kan får 4-5 musik aftener mere i løbet af året.

Cph-urbancup, Philip er i fuld gang med planlægningen. Stævnet kommer i fortællingen til at bruge København som omdrejningspunkt.

Sommerfodboldskole – Rune og Frederik arbejder på at udvikle konceptet til at være med attraktivt og få lagt mere kvalitet ind i tilbuddet.


Referat: Jan Sørensen


Klubnyheder
W1siziisijiwmtkvmdevmdevogy1yxe5ddz2ef9nb3rpb25zymfubmvyxze2mhg2mdauanbnil1d?sha=6c56e04f8aadc8b5