Fysisk træning
W1siziisijiwmjevmdivmdkvntnndhlpzhewzf9szwfkzxjib2fyzgjhbm5lcnnwb25zb3ixlnbuzyjdxq?sha=f504e6eb60b42b4a
Fysisk træning i Bk Skjold

Vi har i BK Skjold to fysiske trænere med en bachelorgrader i idrætsvidenskab og for den enes vedkommende 5 års erfaring som personlig træner, der har ansvaret for hele tiden at udvikle metodikker for en alderstilpasset fysisk træning i BK Skjolds børne- og ungdomsafdeling. 


De fysiske trænere og/eller klubben fysioterapeut deltager desuden selv med fysiske træningspas i ekstra-træninger i alle årgang U10-U15. Lige nu arbejder vi ud fra følgende retningslinjer: 


Grundmotorik 

Vi ønsker at skabe grundmotorisk stærke børn, da vi mener dette danner fundamentet for den fremtidige fysiske udvikling og indlæring hos spillerne. 


Dette gøres gennem hele forløbet fra U10 til U15. Motorisk kontrol er et meget overordnet begreb, der af sundhedsstyrelsen skal forstås som ”evnen til at kunne koordinere bevægelser mod et givent mål eller mestre en given opgave” (Sundhedsstyrelsen, 2016: 5). 


I BK Skjold stimulerer vi gennem alsidig motorisk aktivitet, spillernes fysiske indsigt og udvikling. Dette gøres gennem forskellige øvelser, der både indeholder fodbold relaterede bevægelser og alternative former for sport, som der kan spire kropslig nysgerrighed og kontrol. 


Gennem den kropslige udvikling forsøger vi at styrke spillernes posturale stabilitet så tidligt som muligt. I forbindelse med motoriske færdigheder refererer begrebet postural stabilitet til spillernes balance. Det er vigtigt, at spillerne formår at opretholde en ligevægtstilstand – både når de er stationære eller i bevægelse. Postural stabilitet giver således spillerne en øget evne til at stabilisere sig i forhold til omgivelsernes og opgavens krav. Den posturale kontrol danner desuden grundlag for mange typer bevægelser, som f.eks. når der arbejdes med koordination. 


Når der arbejdes med spillernes koordination, gøres dette gennem rytmiske bevægelser og koordinations øvelser. Dette kan også gøres gennem agility baner/øvelser, der samtidigt kan stimulere spillernes bevægelighed og fodbold relevante bevægelser. 


Den øgede motoriske bevidsthed, kontrol og koordination er også en del af at skabe læringsparate og nysgerrige spillere over tid. 


Styrketræning 

Fra U13 til U15 vil der være tilrettelagte og planlagte stabilitetstræningsforløb for at skadeforebygge mest muligt. Stabilitetstræningen vil fokusere på de muskler, der ligger tæt på leddene i kroppen, specielt musklerne omkring ryggen, skulder-, hofte-, knæ- samt ankelled. 


Træningspassene har henblik på at forbedre de stabiliserende muskler, hvor følgende øvelser anvendes: - Gulvøvelser med egen kropsvægt (ryg, skulder) - Elastik træning (skulder, hofte, knæ) - Statiske og dynamiske bevægelser på vippebræt (ankel) I øvelserne fokuserer vi i høj grad på kvalitet frem for kvantitet. Herved mener vi, at tempoet skal være lavt, således spillerne kan nå at registrere, hvad der sker med musklerne under bevægelsen. 


Kondition 

Konditionstræning vil i segmentet U10 til U15 foregå i spil/leg. Det handler om at børnene holdes fysisk aktive i et motiverende, sjovt og udfordrende miljø. Der vil i takt med spillernes alder, blive sat øget fokus på graden af intensitet og længden af intervallerne, som spillerne arbejder i. 


Dette er for at undgå unødvendig skades risiko og opretholde den forudbestemte load, som der stemmer overens med ugens træninger/kamp. 


Load 

Der vil i alle tilfælde af træning blive taget højde for spillernes fysiske udgangspunkt. Cheftræneren vil benytte ugens load ift. træning og kamp, fysioterapeutens anbefalinger om skader, etc. til at tage stilling til spillerens/spillernes egentlige load på den enkelte træningsdag.


Her kan I finder en periodisering over, hvornår vi introducerer forskellige, fysiske træningselementer: 


fysisktræning.pdf

W1siziisijiwmjevmdivmdkvnzbjbtf5ztrpdl9za3lzy3jhymvyymfubmvyc3bvbnnvcjeucg5nil1d?sha=68b2c0c2de381f5b