ByGirls

ByGirls er Boldklubben Skjolds pige- og kvindeinitiativ, skabt i slutningen af 2021 med en mission om at inkludere flere piger og kvinder i klubben og i fodbolden generelt.

Vi har en vision om at nytænke fodboldens rammer ved at inkludere piger og kvinder og fokusere på deres ønsker og behov. Vi arbejder målrettet for at sikre ligestilling og skabe et attraktivt idrætsmiljø, der forbedrer både fysisk og mental sundhed og samtidig giver nye relationer og færdigheder.

En vigtig del af vores initiativ er at fremme diversitet og mangfoldighed ved at rekruttere kvinder på tværs af aldersgrupper, socialklasser, etnicitet og erfaring med idræt og foreningsliv.

Vi har skabt et stærkt pige-/kvindefællesskab omkring spændende fodboldaktiviteter, kombineret med workshops, sociale arrangementer og samarbejdsprojekter med skoler, daginstitutioner og andre idrætsforeninger.

For at styrke fællesskabet og kommunikationen har vi også opbygget et levende onlineunivers med profiler på Facebook og Instagram. Her kan medlemmer og andre interesserede følge med i, hvad der sker i klubben, og deltage i dialogen.

Vi sætter desuden fokus på samfundsmæssige emner, der berører fodbolden - herunder ligestilling i sporten, nye initiativer og regler, samt et generelt feministisk perspektiv på sporten.

Vores advisory board

ByGirls Advisory Board er en dedikeret gruppe af eksperter og passionerede individer, der arbejder for at fremme piger og kvinders deltagelse i fodbold. Advisory Boardet rådgiver om strategier og initiativer, der sikrer en inkluderende og støttende fodboldoplevelse for alle. Med deres værdifulde indsigt og erfaringer bidrager de til at styrke vores mission og drive udviklingen af ByGirls-projektet fremad.

Portræt af en smilende kvinde med teksten "ByGirls Christina Tønder Bell" og et citat fra Mia Hamm om sportens fordele som motivation og selvtillid. Rød baggrund med blomsterdesign.
Portræt af en person mod en rød baggrund med tekst "ByGirls" og "Naja Lybecker". Nederst er et citat fra Megan Rapinoe om at gøre sit bedste og stræbe efter at være bedre.
Portræt af en person med teksten 'ByGirls' og 'Line Krægpøth'. Citat af Abby Wambach om lederskab.