Skjold-modellen
Vi tror ikke på tidlig selektering. Vi vil have flest muligt til at spille fodbold på højest mulige niveau, så længe som muligt.
Kernen i Skjold-modellen er, at vi ikke i en tidlig alder mener at kunne forudsige, hvem der bliver morgendagens landholds- eller superligaspillere, og at vores primære formål både ud fra et samfundsmæssigt perspektiv og i talentudviklingsøjemed derfor er at få flest muligt til at træne mest muligt på det højst mulige niveau. Vi opererer derfor heller ikke med traditionel selektering.
I U5-U8-årgange er børnene slet ikke opdelt i hold eller grupper. Alle modtager samme Basis-tilbud med to ugentlige træningspas ledet af kvalificerede træningsledere med kendskab til Skjolds principper og koncept.
Træningerne er stationstræning uden fast niveaudeling, hvor træningslederen understøttes af primært forældretrænere og ungtrænere.
Alle børn kan tilmelde sig samme, jævnlige kampe/aktiviteter, der ledes af forældre/ungtrænere, der løbende instrueres i adfærd og holdninger af den sportsligt ansvarlige for 3-5-mands-segmentet.
Fra U9 bliver børn/forældre bedt om at vælge mellem et Ekstra-tilbud og et Basis-tilbud.
Basis-tilbuddet er en fortsættelse af det hidtige Basis-tilbud, mens Ekstra-tilbuddet indebærer en tredje ugentlig “Entusiast”-træning, der ledes af segmentlederen og et team af særligt kvalificerede trænere, samt flere kamp- og stævne/aktiviteter.
Der skeles ikke til niveau, men Ekstra-tilbuddet indebærer et nyt modkrav om fremmøde og engagement i træning og kamp, aktiv framelding mv.
I Ekstra-grupperne i 8-mands-segmentet opereres der fortsat ikke med faste kamphold, men der indføres matchning af kamphold i stedet for fri tilmelding, og der introduceres en ekstern cheftræner, der er træningsleder for min. et træningspas om ugen, ansvarlig for holdudtagelse til kamp og kamptræner for det højst placerede kamphold i weekenderne.
Skift fra Basis til Ekstra-grupper forudsætter nu, at man over en periode viser et passende fremmøde og engagement i Basis-afdelingen. Der skeles ikke til niveau.
I 11-mands-segmentet arbejdes der stadig med en stor Basis- og en stor Ekstra-gruppe på årgangene til træning og der opfodres stadig til stor rotation mellem kamphold, men trænerne kan i stigende grad operere med mere faste kamphold.
ByGirls-modellen
ByGirls er Boldklubben Skjolds pige- og kvindeinitiativ, der arbejder for at gøre fodbold mere inkluderende og mangfoldig.
Vi har fokus på fællesskab, ligestilling og sundhed. Udover fodboldtræning for piger tilbyder vi også workshops, sociale arrangementer og samarbejder med skoler og fritidsklubber.
I ByGirls er der plads til alle piger og kvinder, uanset alder, baggrund eller erfaring. Bliv en del af et stærkt fællesskab, hvor piger og kvinder udvikler sig både på - og udenfor banen.
Alle hold for piger har to ugentlige træninger samt stævne- og kamptilbud. Det er altid muligt at deltage i træning uden at spille kampe.
Hvert år tilbyder vi piger i ByGirls en tur til Madsby Pigecup i pinsen og deltagelse i Vildbjerg Cup i sommerferien. Derudover arrangerer vi en årlig udenlandstur for ungdomsspillere i påskeferien, hvor pigerne kan opleve fodbold, fællesskab og sjove oplevelser sammen.
Piger 5-10 år (3v3 og 5v5 segmenter)
Vi opretter hold for piger fra 5-årsalderen. Indtil da spiller piger og drenge sammen.
Pigerne indgår i et træningsfællesskab, hvor de træner samtidig med de andre årgange, der spiller 3v3, men i deres egen gruppe.
Træningerne består af stationstræning.
Træningslederen understøttes af forældretrænere, som er en forudsætning for en god træning, samt ungtrænere.
Pigerne deltager i 3 mod 3 og 5 mod 5 stævner med deres egen årgang.
Piger 11-18 år (7v7, 8v8 og 11v11)
Fra 11-årsalderen træner pigerne sammen på tværs af to årgange, men deltager i turneringer med deres egen årgang. Årgangene bliver tilmeldt til DBU Københavns turneringer. Til vintersæsonen bliver de tilmeldt DBU’s Vinterbold.
Der tilbydes keeper træning én gang om ugen som et ekstra tilbud for alle, der vil udvikle sig som keeper.
Vi arrangerer løbende ekstra træningspas, hvor årgangene blandes. Her kan pigerne prøve nye samarbejder, udvikle deres spil og have det sjovt sammen på tværs af holdene.
I U16 tilbyder vi både 7v7, 11v11 og træningshold, så der er plads til både dem, der vil spille kampe, og dem, der vil træne.
Vi har forskellige træningstilbud til denne målgruppe. Se evt. mere info om holdene på hjemmesiden.
Kvinder +18 år
Vi tilbyder fodbold for kvinder i alle aldre og på forskellige niveauer.
Vi har både motionshold og kamphold, så du kan vælge det, der passer bedst til dig og dine ønsker.
Motionsholdene er for kvinder i alderen 18–39 år og 40+, hvor fokus er på fællesskab, bevægelse og glæden ved spillet og en masse sociale aktiviteter.
Kampholdene består af:
3. Kvinde, som spiller 7v7 (spiller kun kampe)