Målsætninger
Et progressivt fodboldfællesskab for alle i København
Vi vil
Være et klart alternativ til de traditionelt tænkende fodboldklubber og blive et bevidst tilvalg for indbyggere i København, der ønsker at samles om fodbold og socialt samvær i en progressiv forening.
Være i stand til i markant højere grad end det er normen i fodboldklubber i dag motivere børn og unge fodboldspillere til at fortsætte med at dyrke og samles om fodbolden og sport generelt op gennem teenage- og voksenlivet.
Udvikle selvstændige, modige og entusiastiske fodboldspillere med en tydelig Skjold-karakter, hvoraf nogle kan begå sig på øverste nationale niveau.
Kontinuerligt være de bedste blandt de næstbedste på børne/ungdomsniveau uden at scoute spillere udefra, men ved alene ved at levere tilstrækkeligt god træning til tilstrækkeligt mange børn.
Være Københavnerforeningen, et centrum for socialt samvær og aktivitet og sportslige og kulturelle oplevelser for børn, voksne og ældre fra morgen til aften. Og forblive en forening.
Være kendt for innovation, i konstant udvikling, indgå i nye partnerskaber og inspirere andre foreninger til at tænke anderledes, både i Danmark og international.
Udvikle foreningsbegrebet til en moderne udgave af folkeoplysnings traditionerne og bruge mangfoldighed og inklusion som nøglebegreber
Bruge foreningens kompetencer til at skabe indtægter arbejde på at udvide aktiviteterne - gerne flere steder i byen - ved at organisere projekter og aktiviteter der understøtter fodbolden. Herunder altid have fodbold som kerneaktivitet og ikke etablere konkurrerende sportsgrene.




