Code of conduct

Mod, selvstændighed og entusiasme

Spillere - Forældre - Trænere - Kultur

Spillere

Mod

  • Jeg tør afprøve nye færdigheder og tage ansvar – med og uden bold.

  • Jeg spiller med alle typer medspillere, også dem på et andet niveau.

  • Jeg er klar på nye udfordringer – fx en ny position eller rolle.

Selvstændighed

  • Jeg tager ansvar for min egen udvikling og sætter personlige mål.

  • Jeg deltager aktivt i spillersamtaler og følger op på mine mål.

  • Jeg handler selvstændigt i pressede situationer og træffer beslutninger på banen.

Entusiasme

  • Jeg møder op med glæde, ærgerrighed og vilje – det skal lyse ud af mig.

  • Jeg deltager i mindst 75% af træning, kampe og sociale aktiviteter.

  • Jeg gør mig umage under alle forhold, båret af indre motivation.

Forældre

Mod

  • Jeg tør vælge Skjold til – også når andre klubber lover hurtige sejre.

  • Jeg spørger ind, hvis jeg er i tvivl, og engagerer mig i klubbens værdier.

  • Jeg støtter op om karakterudvikling frem for resultater.

Selvstændighed

  • Jeg tager ansvar for tilmelding og afbud, indtil mit barn selv kan.

  • Jeg respekterer trænerens rolle og beslutninger – også når jeg er uenig.

  • Jeg har læst og taget stilling til klubbens værdier og politikker.

Entusiasme

  • Jeg møder op til kamp og støtter hele holdet – ikke kun mit barn.

  • Jeg bidrager til en positiv atmosfære på og udenfor banen.

  • Jeg klapper af indsats og opmuntrer alle spillere – uanset niveau.

Trænere

Mod

  • Jeg skaber et træningsmiljø, hvor fejl og mod er en naturlig del af udviklingen.

  • Jeg står fast på klubbens principper – også hvis det koster point.

  • Jeg roser og forstærker positivt, når spillere tør prøve nyt.

Selvstændighed

  • Jeg stimulerer beslutningstagning i åbne spil og undgår styring midt i spillet.

  • Jeg tør give spillerne medansvar og bidrage til kamp og træning.

  • Jeg understøtter refleksion og medansvar for egen og andres læring.

Entusiasme

  • Jeg viser begejstring og glæde – både i sprog og kropssprog.

  • Jeg skaber træningsmiljø med højt tempo, få pauser og høj kvalitet.

  • Jeg anerkender udvikling og ekstraordinære indsatser tydeligt og konkret.

Den gode kultur

Trænere, spillere, ledere & forældre: Adfærd for håndtering af dommere

Respekt

  • Vi taler ordentligt og roligt til og om dommeren – også når vi er uenige.

  • Vi accepterer dommerens beslutninger som en naturlig del af spillet.

  • Vi hilser og takker dommeren før og efter kampen for at anerkende deres indsats.

Rollemodeller

  • Trænere, ledere og forældre går forrest i at skabe en positiv og tryg kampkultur.

  • Spillere holder fokus på spillet og undgår protester eller negativt kropssprog.

  • Forældre støtter børnene med fokus på glæde og indsats – ikke dommerens præstation.

Udvikling & fairplay

  • Vi ser dommeren som en del af udviklingsmiljøet – især når det er unge dommere.

  • Fejl accepteres som en naturlig del af læring for både spillere og dommere.

  • Eventuel feedback gives konstruktivt gennem klubben, aldrig direkte til dommeren.