Klubnyheder
W1siziisijiwmtkvmdevmtcvmndiem9ibxlnef9uexriyw5uzxj3zwjzag9wlnbuzyjdxq?sha=2bfb4384996a0ab7

Skjolds administrative ankermand

10. november 2020, 11.36

 ”Det er en fed fornemmelse at være med til at få styr på tingene”

Da Theis Ziedoy begyndte som praktikant i BK Skjold i 2011, var det en klub i totalt kaos.

Træningen var uorganiseret, administrationen sejlede og kassen var mere end slunken.


Praktikken blev derfor heller ikke en videre god oplevelse, der blev aldrig rigtigt fulgt op på de opgaver, Theis udførte. Ikke desto mindre blev han hængende.

Sammen med den daværende daglige leder, Carsten Andersen, og Jan Sørensen (formand) knoklede han på for at vende udviklingen. Og det lykkedes.


I dag er tingene sat i system i Danmarks største boldklub, både administrativt og sportsligt.

Oven i hatten har Skjold fået den anerkendelse at blive udvalgt til licensklub og have været Årets Idrætsforening i København.

”Det er en fed fornemmelse at have været med til”, fortæller Theis.


Theis Ziedoy og jeg slår os ned ved et af borde-bænkesættene i Skjolds klublokaler, der i dag, efter en grundig renovering, fremstår lyse, indbydende og funktionelle.

På sin vis et billede på den dyberegående transformation, boldklubben Skjold har været igennem. Fra en klub i krise til en velfungerende organisation.


Knap er Theis kommet i gang med at beskrive den dag, hvor han for alvor blev ’fanget ind’ af foreningslivet, før et ”undskyld, jeg afbryder”, sætter fortællingen i stå et kort øjeblik. Morten, en af to deltidsansatte vil høre, om Theis skal have frokost med? En pokébowl med laks, går det an?

Man spiser tilsyneladende godt i Skjolds nuværende administration, hvor hele tre fuldtidsansatte regerer. I dag angiveligt et velsmurt fællesskab, hvor alle tager fra. Sådan var det ikke engang.


Starten var op ad bakke Efter praktikken i 2011 påtog Theis sig nogle småopgaver i klubben.

Blandt andet var han træner for årgang 98. Men en dag havde han glemt sine nøgler. Han bad derfor Carsten Andersen om at åbne boldrummet. Som modtjeneste tog han en vagt til en af de mange ungdomsfester, Skjold afholdt dengang for at tjene penge ind til klubkassen.
Det blev startskuddet til en mangeårig massiv arbejdsindsats i klubben, hvor ingen talte deres arbejdstimer.

Theis fortæller: ”Det kunne man ligeså godt lade være med. Så blev man bare i dårligt humør. Men jeg arbejdede helt klart mere end fuldtid til en deltidsløn.

De første år handlede det om oprydning og brandslukning. Alt var rod. Bolde var der ikke råd til, og trænerne fik ingen undervisning. Alle hold passede mere eller mindre sig selv, fordi klubben var i totalt kaos.

Jeg tror, de fleste trænere fra dengang gik i konstant frygt for, at deres bane var dobbeltbooket eller triplebooket, om der nu kom en dommer osv. Medlemmerne brokkede sig også, eksempelvis skiftede halvdelen af årgang 98 til andre klubber.”


En uholdbar situation, tænker man måske. Hvorfor i alverden kastede han ikke bare håndklædet i ringen? ”Det var nok en blanding af at føle, at man var med til at redde noget og kunne være med til at bygge noget nyt op igen, forklarer Theis, og uddyber: ”Samtidig med at jeg nok følte, at der var behov for mig. Hvis Carsten, Jan eller jeg ’gav op’, ville der ikke være nogen til at tage over.


For enden af regnbuen I takt med at Theis fik flere og flere opgaver, voksede indflydelsen også.

Det samme gjorde tilhørsforholdet til klubben. Fra hovedsageligt at have praktiske opgaver, såsom at være holdleder for 1. Herre, dømme kampe og gøre rent i fritidsklubben, gik Theis til bl.a. at stå for indmeldelse/udmeldelse, stævneplanlægning og være med til at implementere nyt medlemssystem.

Og selvom det har været hårdt (og lidt irriterende) at skulle svare på opkald fra trænerne sent lørdag aften eller tidlig morgen, var han i den situation den eneste, der kunne hjælpe og svare på deres spørgsmål. ”Det er da også flatterende på en eller anden måde”, medgiver Theis.

Som i øvrigt også bliver rigtigt stolt, når han f.eks. ser, hvordan Rasmus fra årgang 04 - som han har trænet, siden han var 11 år gammel - nu selv er blevet en rigtig klubmand, der har været træner i flere år, stiller op og giver en hjælpende hånd til diverse arrangementer.


Lakse-bowlen kalder, men lige ét spørgsmål mere presser sig på: Hvordan er det at arbejde kun med mænd? ”Altså, tonen er måske altid ikke helt politisk korrekt”, griner Theis. Som i øvrigt korrigerer billedet lidt. Der kommer nemlig mange forskellige mennesker ind over kontoret, også kvinder. Her i efteråret har der f.eks. været tre praktikanter, som har løst en lang række konkrete opgaver. Et praktikophold i Skjold er dermed væsensforskelligt fra det, Theis i sin tid selv oplevede. I dag er han selv med til at sørge for, at såvel praktikanter som boldklubben får et frugtbart udbytte af arbejdsindsatsen. Tilsvarende er der et helt andet overskud til at tage sig af de mange frivillige, som Skjold honorerer med oplevelser og arrangementer, bl.a. en årlig julefrokost.

Apropos kvinder var det til sådan en ”meget våd julefrokost”, at han for to et halvt år siden mødte sin kæreste, Franciska. Theis har fået styr på meget i Skjold. Også kærligheden.


Portrættet er skrevet af Rebecca Preisler Ahmad