BK SKJOLD - årets idrætsforening i Kbh. 2016
Dansk version

Slut forårssæsonen af med en original og alternativ fodboldoplevelse, når Danmarks største fodboldklub – BK Skjold – i dagene 21-23.juni er værter for en turnering i Fælledparken i hjertet af København.
I tre dage byder BK Skjold danske og udenlandske klubber velkommen til både gode fodboldoplevelser og muligheden for at opleve hvad den danske hovedstad – en af verdens mest attraktive storbyer – har at byde på i den allerbedste tid på året.
Både tre spanske hold og række store, danske traditionsklubber har allerede meldt deres ankomst.
Kampene vil blive spillet både på naturligt græs i Fælledparken – hvilket til tider kan være udfordrende – men også på kunstgræs og med udvalgte kampe på Østerbro Stadion.
Alle hold vil være garanteret mindst fem kampe i løbet af de tre dage – lokale (ikke-overnattende) hold fra Sjælland vil dog højst skulle spille over to dage, så de slipper for en masse transport frem og tilbage.
Kampprogrammet vil blive udformet på en måde, hvor de daglige kampe samles enten formiddag, eftermiddag eller aften, så tilrejsende børn og forældre fra både ind- og udland får rig mulighed for også at nyde Københavns mange attraktioner – herunder eksempelvis at hoppe i et af byens havnebade, prøve den store skatepark eller vandlegepladsen i Fælledparken, tage en tur i Tivoli eller gøre brug af byens mange shoppingmuligheder.
Maden under turneringen vil være et udvalg af relativt sunde retter fra en række af Københavns karakteristiske street-food-vogne.
Copenhagen Urban Cup på Facebook
Årgang 2006-2011, så vidt muligt med både a-b og c-rækker.
Holdgebyr til betaling ved registrering:
Tilmelding til stævnet og indbetaling af holdgebyr kan gøres via http://staevner.dk/staevne/149... eller via e-mail til pf@bkskjold.dk hvor man også kan få besvaret eventuelle spørgsmål. Man skal også være velkommen til at kontakte BK Skjold på telefon 35253525
BK Skjold kan tilbyde overnatning fredag til søndag på skoler eller i klubbens lokaler eller haller indenfor gåafstand fra Fælledparken inklusive morgenmad i Skjolds klubhus. Prisen for dette alternativ vil være 400kr. per person. Medbring selv luftmadrasser eller liggeunderlag og sovepose. BK Skjold kan også være behjælpelig med at finde hostels og hoteller til gode priser.
Alle hold vil på forhånd have mulighed for at købe mad-vouchers til fire måltider (fredag aften, lørdag frokost, lørdag aften og søndag frokost) for totalt 350 kr. Maden vil være et udvalg af retter fra street-food-vogne inklusive mælk eller vand. Vouchers til enkeltstående måltider kan også købes løst under turneringen for 100 kr pr måltid inkl. mælk eller vand. Det gælder både forældre og børn.
BK Skjold kan arrangere transport til og fra Fælledparken for hold, der indkvarterer sig på hostels eller hoteller, mod et ekstra gebyr.