Medlemskab
Bliv en del av
Boldklubben Skjold -
Danmarks største fodboldklub
Medlemskab i BK Skjold
Find din plads i fællesskabet
Bliv medlem
Du ønsker at kombinere det sociale fællesskab med fodboldstræning.
Ordinært medlemsskab med fodboldstræning
Adgang til alle vores træningsfaciliteter og kan deltage i holdtræning
Du kan deltage i kampe og turneringer
Mulighed for at deltage i klubbens sociale arrangementer
Stemmeret på generalforsamlingen
Mulighed for at organisere events i klublokalerne
Få alt det bedste af klubbens fællesskab og træn med et hold
Fodboldsmedlem
Sådan bliver du fodboldsmedlem:
Find dit hold: Gå til sektionen "Vores hold / Se alle hold". Der kan du finde en oversigt over alle vores hold, opdelt i aldersgrupper og niveauer. Vælg det hold, der passer bedst til dig eller dit barn.
Udfyld formularen: Når du har fundet dit hold, skal du udfylde formularen på den pågældende holdside. Du kan finde ansøgningsskemaet nederst på holdsiden.
Bemærk: Hvis du/I allerede har snakket med træneren, kan du/I skrive dette i kommentarfeltet i formularen.
Ventetid: Du kan forvente at blive kontaktet indenfor syv hverdage.
Holdsport adgang: Når du er oprettet, får du adgang til vores medlemssystem, Holdsport. Du vil modtage brugernavn og kode via email.
Holdsport fungerer som kommunikationsværktøj, hvor du kan se information om træning, kampe, sociale arrangementer osv.
Betaling: 14 dage efter at du er blevet oprettet, modtager du en opkrævning. Der er et indmeldelsesgebyr på 250 kr.
Når indmeldelsesgebyret er betalt, får du tilsendt et e-gavekort på det samme beløb til vores webshop på Holdsport. Vi anbefaler at du køber en Skjold kamptrøje.
Webshop på Holdsport: I webshoppen på Holdsport finder du BK Skjolds kollektion af kamptøj:
For de små børn kan det være nok at investere i en kamptrøje.
Børn fra 6-7 årsalderen bør have et helt kampsæt (kamptrøje, shorts og strømper).
Børn fra 8-9 årsalderen skal møde op til kamp i Skjold-tøj.
Opsigelse: Hvis du ikke ønsker at fortsætte efter prøveperioden, skal du sende en skriftlig besked til bkskjold@bkskjold.dk inden fristens udløb.
Ønsker du at fortsætte, skal du blot betale regningen.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Boldklubben Skjold!
-
U5-U8: 175,- pr. måned*
U9-U11: 175,- pr. måned*
U12-U14: 175,- pr. måned*
U15-U19: 175,- pr. måned*
Senior: 175,- pr. måned*
65+ aktiviteter : 300,- halvår
Fodbold fit M 40+: 110,- måned
Fodbold fit Q: 500,- halvår
Bold og bevægelse: 100,- halvår
Passivt medlem: 240,- halvår
-
I BK Skjold har vi månedlig betaling på de fleste hold. Medlemskab er bindende og kan kun afsluttes ved skriftlig henvendelse til klubben til hvert kvartal.
Der er en betalingsfrist på 14 dage, fra du blev oprettet i vores system. De 14 dage er din prøveperiode.
Ved månedlig betaling betales der alle årets 12 måneder. Du skal derfor også betale når der er sommerferie etc. Du betaler for at være medlem af en medlemsstyret forening. Ikke brugerbetaling per træning.
Der er et indmeldelsesgebyr på 250kr. Gebyret bliver medregnet i din første opkrævning. Dette gebyr bliver automatisk vekslet til et gavekort, på tilsvarende beløb, til vores Holdsport-webshop.
Hvis du ikke ønsker at fortsætte, udover prøveperioden, skal dette meddeles skriftligt til bkskjold@bkskjold.dk, inden fristens udløb.
Kontingentopkrævning foregår på mail, via Holdsport. Hvis du mener at du ikke har modtaget nogen opkrævning, bedes du tjekke din uønskede pos
Hvis du stadig ikke har modtaget nogen opkrævning, bedes du skrive til bkskjold@bkskjold.dk.
-
Holdsport er klubbens primære kommunikationsværktøj. Det er her vi vil invitere til fodboldskole, sociale arrangementer, kurser osv.
Tilmelding til kampe og træning foregår også på holdsport. Det er klubbens valg at bruge holdsport. Derfor forventer vi også at alle medlemmer sætter sig ind i systemet. Der bliver også opkrævet kontingent gennem holdsport.
Da trænerne gerne vil kunne planlægge den bedst mulige træning, er det et krav at man tilmelder sig træning i holdsport-kalenderen.
I Ekstra-afdelingerne bliver systemet også brugt til fremmødestatistikker.
Hvis man er i kontingentrestance, bliver man automatisk spærret og kan derfor ikke tilmelde sig aktiviteter.
Hvis der skulle opstå spørgsmål, som holdsports egen hjælpefunktion ikke kan håndtere, er I velkomne til at kontakte os på bkskjold@bkskjold.dk
I finder funktionen ved at trykke på jeres navn, oppe i højre hjørne, når I er logget ind på holdsport. På app'en skal I trykke på jeres billede.
-
Kontingent
Træningshold – 5000,-
7-mandshold uden træningstid – 7.000,-
7-mandshold med træningstid – 9.000,-
11-mandshold uden træningstid – 9.000,-
11-mandshold med træningstid – 11.000,-
Betingelser
Ved indmeldelse i Boldklubben Skjold, accepterer den/de holdansvarlige, på vegne af holdet, at leve op til nedenstående retningslinjer, og at nedenstående sanktionsmuligheder kan blive taget i brug ved overtrædelse.
Holdets medlemmer
Alle spillere på holdet indmeldes i BK Skjold og skal have DBU spillerlicens.
Alle spillere oprettes som medlemmer i BK Skjold og oppebærer fuldt medlemskab.
Holdlederen sørger for en liste med information om deltagerne på holdet. Listen skal indeholde: Navn, adresse, fødselsdato, e-mail og mobilnr. samt evt tidligere klub.
Holdets spillerliste skal opdateres løbende.
Det er til enhver tid den holdansvarlige på et lukket hold, der er ansvarlig for at overholde ovenstående.
Kontingent og gebyrer
De enkelte spillere betaler kontingent til BK Skjold via holdlederen for holdet.
Der betales kontingent 2 gange årligt.
Halvårligt kontingent for ordinære medlemmer udgør 175,-/mdr. pr. spiller. Rabat for deltagere på holdet opnås ved at holdlederen sørger for betaling til BK Skjold ved at modtage betaling fra hver enkelt deltager.
Holdlederen indbetaler det fulde beløb pr halvår, som dækker medlemskabet for de enkelte deltagere på holdet.
Kontingent bliver betalt via betalingslink fra Holdsport.dk.
Ved kontingentrestance forbeholder vi os retten til at tilbageholde spillercertifikater for holdets spillere.
Holdet forpligter sig til at betale evt. bøder/gebyrer udstedt af DBU i forbindelse med
Karantæner
Afbud efter deadline
Udeblivelse fra kampe
Holdudtrækning
Fejl i holdkort
Spilledragt
Holdet forpligter sig til at spille i original Skjold trøje. De købes gennem BK Skjold.
Ethvert lukket seniorhold i Skjold kan modtage et (eller flere) sponsorater og dermed købe kamptøj med sponsorlogo på. Det samme gælder med træningstøj og andet udstyr der kan sponseres.
Kamptøj via sponsorater skal ske igennem, og godkendes, af klubbens administration.
Hvis det konstateres at et hold spiller i en anden trøje end Skjolds officielle trøje, vil holdet modtage en officiel advarsel.
Hvis det efterfølgende konstateres igen, vil holdet blive ekskluderet af Boldklubben Skjold og dermed også trukket fra turneringen.
Kontingent vil ikke blive tilbagebetalt.
Træning
Hvis et lukket seniorhold betaler for at træne og er blevet tildelt en tid, så forventes det at holdet gør brug at sin tildelte træningstid.
En undtagelse kan være, hvis holdet skal spille kamp på den pågældende træningsdag.
Såfremt et hold ikke benytter sin træningstid, forventes det at administrationen modtager besked omkring dette snarest muligt.
I tilfælde af at det gentagne gange konstateres, at et lukket seniorhold ikke benytter sin tildelte træningstid, så kan man få opsagt ens træningstid, uden at man dog får refunderet kontingentet som man betaler som trænende hold.
Adfærd og opførsel
Ved indmeldelse i Boldklubben Skjold, accepterer den holdansvarlige, på vegne af holdet, at leve op til nedenstående retningslinjer. Som medlem af BK Skjold repræsenterer man foreningen når man optræder til træning og i kampe. Det gør sig gældende uanset om man selv har stået for en dommer, spiller med en bestilt dommer, spiller i en dommerpåsat række eller øvrige forhold.
Vis respekt for dine med- og modspillere, dommerne, trænerne, lederne og tilskuerne gennem din opførsel, dine handlinger, udtryk og udtalelser samt dit ordvalg.
Modsæt dig og afvis provokationer, truende adfærd og snyd på banen.
Spil efter reglerne – både de formelle fodboldregler og de uformelle fairplay-regler.
Acceptér, at du kan tabe en fodboldkamp. Og gør det med værdighed.
Del ud af din viden for at beskytte og udvikle spillet.
Tag ansvar for dine handlinger.
Vis, at fodbold handler om følelser, dygtighed og ærlighed.
Pas på dit og andres helbred
I tilfælde af at det gentagne gange konstateres, at et lukket seniorhold ikke lever op til ovenstående, vil samarbejdet blive opsagt. Holdet og spillerne vil blive ekskluderet fra klubben og kontingentet vil ikke blive refunderet.